24.12.2016
PERFECTION IS ACHIEVED NOT WHEN THERE IS NOTHING MORE TO ADD, BUT WHEN THERE IS NOTHING LEFT TO TAKE AWAY.
1. Certificeringen
1.1 Certificeringen er åben for alle, private firmaer og kommuner, som bruger hund til rottebekæmpelse.
1.2 Certificeringen er gyldig i 2 år efter certificeringsdatoen.
1.3 Certificeringen gælder den samlet ekvipage, altså hund og fører.
1.4 Re-certificering skal gennemføres og bestås senest 30 dage efter certificeringens udløb for at denne fortsat er gældende.
1.5 Certificeringen forestås af MB Working Dogs samt ekstern censor, der som et minimumskrav har uddannelse og/eller operativ erfaring med specialsøg. Såfremt MB Working Dogs er involveret i oplæringen af ekvipagen, udpeges yderligere en ekstern censor.
1.6 Certificeringen bedømmes således altid af 2 uvildige, en censor og en prøveleder.
1.7 Certificeringen foregår dobbeltblind, således at en prøveleder sætter søgene op, og censoren overværer arbejdet med hunden.
2. Testområder:
2.1 Der anvendes områder og lokaliteter som er lig naturlige scenarier for en rottehund
2.2 Lokaliteterne skal være ukendte for både hund og hundefører og der må ikke være igangværende rottebekæmpelse på området
2.3 Der testes på både inden- og udendørsområder
2.3.1 Områderne kan f.eks. være i eller omkring lagerbygninger, boliger, produktionslokaler, staldbygninger, fødevarevirksomheder og lignende.
2.3.2 Der vil være mellem 3-5 områder på mellem 250 – 500 m2 i alt. Områderne kan være tomme og med inventar eller andet.
2.4 Der vil være mindst et tomt søg.
2.5 Fund placeres i forskellige dybder og højder
2.5.1 Fund vil være placeret mellem 0 - 1.80 m over gulvhøjde
2.5.2 Fund vil være placeret med en dybde på mellem 0 – 50 cm
2.6 Samlet søgetid pr. ekvipage er 60 minutter +/- 30 minutter. Dette fastsættes af censorerne på dagen.
3. Testmateriale
3.1 Al biologisk testmateriale samt beholdere som bruges til certificeringen er ikke anvendt tidligere.
3.2 Følgende materiale kan anvendes i certificeringen:
3.2.1 Levende rotter
3.2.1.1 Rotten placeres i bur og er utilgængelig
3.2.2 Døde rotte samt mus
3.2.3 Rede materiale fra rotter og mus
3.2.4 Ekskrementer fra rotter og mus
3.2.4.1 Døde rotter og mus, rede materiale samt ekskrementer kan placeres tilgængeligt samt lettere utilgængeligt. Ved lettere utilgængelig forstås at hunden, med lidt arbejde og vilje, kan komme frem til materialet. Rede materiale og ekskrementer kan desuden placeres utilgængeligt, hvilket vil sige, at hunden kan komme indenfor 50 cm af materialet.
3.3 Forstyrrelsesdufte der kan anvendes:
3.3.1 Hår eller fjer fra andre dyrearter
3.3.2 Ekskrementer fra andre dyrearter
3.3.3 Madrester
3.3.4 Hundegodbidder
3.3.5 Hundelegetøj
3.4 Forstyrrelsesdufte der SKAL anvendes:
3.4.1 Nose Work duftene lavendel, eukalyptus og anis
4. Testen indeholder og følgende bedømmes
4.1 Lydighed:
4.1.1. Lydighedsdelen tages først og kun hvis denne bestås går ekvipagen videre til søgedelen. Både prøveleder og censor kan være til stede.
4.1.2 Hunden skal forholde sig i ro mens en for hunden fremmed person hilser på og taler med hundefører. Dette vises i forbindelse med testens start.
4.1.3 Hunden kaldes ind fra en naturlig situation, det vil sige, hunden er løs og optaget af andet end hundefører. Hunden skal være på mindst 10 meters afstand. Testen kan udføres enten ude eller inde, i forbindelse med eller i forlængelse af testen.
4.1.4 Hunden løftes af hundefører, fra underlaget til et højere niveau, er komfortabel med dette samt er i stand til at arbejde videre derefter. Dette kan enten indgå i selve testen, eller vises i forlængelse af denne. Det bestemmes af bedømmeren.
4.1.5 I løbet af lydigheden vil hunden skulle bevæge sig på forskelligt underlag.
4.1.6 I løbet af lydigheden vil hunden blive testet for stabilitet overfor pludselige hændelser (fx at noget tabes, en person går forbi mm)
4.2 Søgearbejde
4.2.1 Opsporing af levende rotte(r) (mellem 1-3 styk)
4.2.2 Opsporing af rede materiale og tilholdssteder (mellem 1-3 styk)
4.2.3 Finde tilgængelig og lettere utilgængelige døde rotter/mus
4.2.4 Gennemgå et eller flere områder og frikende dette for rotteaktivitet
4.3 Derudover bedømmes hundens vilje til at arbejde, ekvipagens generelle samarbejde, herunder hundeførers evne til at støtte sin hund og hvor miljøstærk hunden er.
4.4 Stopper hunden med at arbejde, og kan føreren ikke motivere den til at gå i gang indenfor 5 min, er prøven ikke bestået.
4.5 Det er tilladt at belønne sin hund med mad og legetøj under testen, testlederen anviser hvor dette må foregå.
5. Markering/fund
5.1 Hundeføreren skal efterfølgende gennemgå og udpege fundene med testlederen.
6. Certificeringen er bestået når:
6.1 Ekvipagen har fundet placeringen af den levende rotte(r) - og hunden udviser tydelig drift
6.2 Mindst 90 % af de udlagte søg er fundet og markeret korrekt
6.3 Lydighedsdelen udføres med tilfredsstillende resultat
7. Certificeringen er dumpet når:
7.1 Hunden ikke finder den/de levende rotte(r)
7.2 Hunden udviser manglende drift eller interesse for denne/disse
7.3 Ekvipagen ikke finder mindst 90 % af de udlagte søg
7.4 Ekvipagen fejlmarkerer mere end 1 gang
7.5 Utilfredsstillende udførelse af lydighedsdelen
7.6 Hunden udviser aggressiv eller utryg adfærd
7.7 Hundefører udviser hårdhændet eller på anden måde uacceptabel håndtering af hunden
8. Mulighed for tilvalg af apportering
8.1 Det er i forbindelse med certificeringen til rottehund muligt at tilvælge apporteringsdel
8.1.1 Hunden skal på signal fra hundefører lokalisere og tilvejebringe rotte kadaver, afstanden til kadaveret vil være mellem 10 -15 meter.
8.1.2 Rotte kadaveret er placeret lettere utilgængeligt – og ude af syne for hundeføreren og hunden ved prøvens start.
8.1.3 Der vil være naturlige eller kunstige forhindringer i området, som hunden kan forcere ved egen hjælp.
8.1.4 Det er tilladt/ønsket, at hunden afsøger området for at lokalisere kadaveret.
8.1.5 Hundeføreren får anvist i hvilket område han må bevæge sig, det vil typisk ikke være tilladt at betræde området, og derved komme tættere på rotten.
8.1.6 Hunden skal aflevere kadaveret til hundefører, som inden testen begynder oplyser hvor; i hånden, ved fod, i spand eller lignende.
8.2 Apporteringsdel er bestået når:
8.2.1 Hunden hurtigt og sikkert på signal lokaliserer, tilvejebringer og aflevere kadaveret ved hundefører.
8.3 Apporteringsdel er ikke bestået når:
8.3.1 Hunden ikke kan lokalisere kadaveret på egen hånd – det er tilladt at hundeføreren dirigerer hunden
8.3.2 Hunden ikke vender tilbage direkte – indenfor 3 min.
8.3.3 Hunden bider i eller på anden måde viser destruktiv adfærd overfor kadaveret
9. Generelt
9.1 Censor og prøveleder voterer efterfølgende, og deres afgørelse er gældende og kan ikke ankes
9.2 En ekvipage der dumper en certificering kan stille igen efter 3 måneder.